En kinesisk offroad-motorcykel til 27.800 RMB tog i sommer en tur gennem mudderet i Rumænien.

Lad os starte med løbet. Red Bull Romaniacs, hard enduro – alle, der kører offroad, ved, hvor ekstremt det løb er. I Karpaterne, flere dage i træk på cyklen, og det er sjældent mere end 60 procent, der gennemfører. Fabriksholdenes racercykler bliver stort set altid skilt ad og forstærket inden start.

Men i startfeltet i juli i år dukkede en undtagelse op.

En S300R, præcis som den forlod fabrikken, ikke en eneste skrue var rørt. En serieproduceret motorcykel til 27.800 RMB fra et kinesisk mærke ved navn TAIMUMOTO. De kyndige tilskuere havde måske ikke lige fattet det endnu – en kinesisk serieproduceret offroad-motorcykel på denne bane for første gang.

Folkene på fabriksholdene ved godt inderst inde, hvad det betyder. At stille med en serieproduceret motorcykel direkte til løb er i bund og grund at overlade cyklen til andre at finde fejl på, og fejlene er synlige for hele verden.

TAIMU lod ikke til at tage sig synderligt af det.

En motorcykelfabrikant, der ikke helt følger “reglerne”

TAIMUs historie begynder i Dazu, Chongqing. I 2023 slog selskabet bag, Chongqing Quzai Technology, sig ned i Dazu High-tech Zone.

Som man normalt forestiller sig det, må første skridt for at bygge motorcykler være at rejse en fabrik og sætte produktionslinjer op, ikke? Det gjorde TAIMU ikke. De valgte i stedet at dykke direkte ned i Chongqings motorcykelindustrielle klynge.

Chongqing er, som bilkyndige ved, den kinesiske motorcykelindustris gamle fundament. Hvem der svejser stel, hvem der tuner indsprøjtningen, hvor man bestiller maling og de små clips – det ved folk i branchen præcis, og inden for radius er der folk, der har gjort det i årtier. TAIMU flyttede så at sige ind i en færdig superfabrik, bare uden at fabrikken tilhører dem.

Derfor var selskabets tidlige arbejde primært OEM-produktion til udlandet, hvor man lavede komplette motorcykler og skræddersyet udvikling for udenlandske kunder. OEM-arbejde lyder måske ikke af meget, men efter to år kan man ikke fake, hvor godt en virksomhed kender processen med at få “en tegning til at blive en motorcykel, man kan køre på”.

Alle, der har været i berøring med fremstillingsindustrien, ved det: Der er intet skamfuldt i at være OEM, det skamfulde er at blive ved med kun at være det. TAIMU tænkte nok noget lignende, for mens OEM-arbejdet gik sin gang, begyndte de at sætte deres eget navn på.

Mellem idé og serieproduktion ligger der kun detaljer.

For en virksomhed uden egen fabrik er det det spørgsmål, man oftest får: Idéen er din, arbejdet er andres – kan idéen så stadig siges at være din? Du ændrer et design, og leverandøren synes, det er besværligt og gider ikke; du skifter farve, og fabrikken synes, volumen er for lille og tager den ikke. Den slags sker faktisk.

TAIMUs tilgang er ret ligetil: at tage de processer, man har opbygget gennem OEM-årene, og bruge dem på sig selv, præcis som de er. Designet går først gennem teknisk validering, og alt, der skal ændres, skal skrives i et teknisk sprog, som leverandøren forstår, og man må ikke gå videre, hvis et trin sidder fast. Det er besværligt, men det virker.

Resultatet ses på deres produktlinje. Benzin og el kører side om side, og ud over voksenmodeller er der også ungdoms- og børnemodeller. HS85 med 85cc er netop tilpasset unge køreres kropsstørrelse, med lettere karrosseri og dæmpet effekt, netop fordi børn ikke skal miste kontrollen.

I september i år på Chongqing Motor Show stillede TAIMU alle disse motorcykler frem. Ifølge reportager fra stedet kom den ene udenlandske forhandler efter den anden til standen, alle med ordrebøgerne i hånden.

Løbet tabte data, men vandt noget andet

Tilbage til løbet i Rumænien.

Hvordan S300R endte med at klare sig, står der ikke detaljeret om i offentlige reportager. Men én ting er sikker: Det, grundlæggeren Shi Jian tog med hjem efter løbet, var ikke en sejrsartikel, men en bunke fejldata, som løbet havde afsløret. Efter hjemkomsten blev bagbremseholderen opgraderet, og indsprøjtningssystemet blev skiftet på hele linjen.

Det er nok det afsnit, jeg mest af alt ville have med i hele denne artikel. Motorcyklen blev kørt hårdt på verdens sværeste bane i flere dage, og virksomheden lagde det ikke skjult – de tog hjem og rettede fejlene. Bagefter sagde Shi Jian til de udenlandske forhandlere: “Den motorcykel, du sælger i din butik, og den motorcykel, der kører på verdens sværeste bane, kommer fra samme produktionslinje.”

Det er lige det, sælgerne elsker. Butiksejere i udlandet frygter nemlig mest, at brochuren ser flot ud, men at motorcyklen går i stykker efter to dage, og at reservedelene bare ligger der.

Er det så “uden fabrik”?

Når man læser hertil, er der måske stadig nogen, der synes, det virker forkert: At bygge uden egen fabrik, er det ikke lidt hult?

Jeg synes, man skal se det fra en anden vinkel. Ved serieproduktion handler det aldrig om, hvis navn der står på fabrikkens skøde, men om tre ting: Har man reelt indflydelse på idésiden, kan forsyningskæden følge med, og tør man sende produktet ud til test? Har man alle tre, så har den S300R til 27.800 RMB fortjent at stå på samme bane som fabriksracere, der koster ti gange så meget.

Fra OEM til eget brand – TAIMUs vej er måske ikke den mest oplagte, men den er i det mindste blevet gennemført. For teams, der har idéerne men ikke de tunge aktiver på balancen, kan byen Chongqing i sig selv være svaret – fabrikken kan være andres, men navnet skal være ens eget.