Når man laver ODM-eksport af motorcykler, falder mange fabrikker i fælden: Så snart en forhandler nævner et tilpasningsønske, investeres der i dyre værktøjer og fuld omkalibrering af køretøjet, og til sidst når ordremængden ikke det forventede – både fabrik og kunde taber. I dag afprøver branchen nye tilgange, hvor kernen er at styre tilpasningsinvesteringen rimeligt, så alle produktændringer passer til de udenlandske forhandleres lokale langsigtede drift.
Fabrikken påtager sig ikke længere fuld ombygning af køretøjet, men opdeler i to niveauer: let tilpasning og dyb tilpasning. Ændringer som dekorer og farver, emballage, instrumentpanel og montering af små tilbehør er billige og hurtige at gennemføre – har forhandleren en stabil salgsplan, kan fabrikken hurtigt tilpasse sig. Ved højinvesterede tilpasninger som stel, drivlinje og helt nye værktøjer aftales en minimumsordremængde og en langsigtet samarbejdsperiode med forhandleren, så udviklingsomkostningerne fordeles over flere efterfølgende ordrer og undgår et engangsprojekt på kort sigt.
Udenlandske forhandlere frygter mest, at leverandøren kun ser på den enkelte ordre og ikke tager højde for den lokale markedsudvikling. I dele af Europa opdateres emissionskravene hurtigt, mens markedet i Latinamerika foretrækker slidstærke modeller, der er nemme at reparere. Fabrikken forudser markedsændringer sammen med forhandleren og reserverer tilpasningsrum i modne basisplatforme, så senere produktopdateringer ikke kræver store ombygninger.
For forhandleren betyder det, at man ikke på én gang skal bære enorme tilpasningsomkostninger; for fabrikken undgås store sunk costs. ODM handler ikke længere om at bygge præcis det, kunden peger på, men om at drive langsigtet forretning sammen, hvor produkterne gradvist opdateres efter det lokale marked – kun et langsigtet samarbejde kan være stabilt og vedvarende.